Dyrene

Vi er ikke vegetarer. Men vi har den holdning, at dyr skal have et godt liv – og hvis de skal spises, så skal de have en hurtig død, som de ikke når at opleve.

Vores hyggedyr er hunden Luna og katten Bachsi.

Som nyttedyr har vi høns, får og frilandsgrise. Og bier.

Vores frilandsgrise har vi kun i ca. ½ år. Vi køber hvert år i juni 3 smågrise på ca. 25 kg og har dem gående til de er slagteklare. De har masser af plads – 1000 m2 per gris. Det er spændende. De har i høj grad personligheder og vi hygger os med dem. Når de er små, leger vi med dem. Når de er store og slagteklare, føles det naturligt, at de bliver slagtet. Først kommer dyrlægen og kontrollerer. Derefter kommer slagteren og skyder dem på stedet. Jeg har sultet dem lidt det foregående halve døgn. Når slagteren er kommet, giver jeg dem mad – og de sanser ikke andet. De er derfor helt ustressede, når de bliver skudt. Og det er klart, at det er vemodigt, når de er væk.

Nysgerrigt hoved kommer frem
Evigt pillende.

Selvforsyning, økologi og gravefri køkkenhave